100 / / / /



/ 100 / / / / /

 
6

6       , op.  8 ()
Lutten sitred, da Solen gik ned
Paa Stranden skjælver ei det mindste Blad
Vi lo jo för saa længe
Jeg hörer i Natten fra stille Skove et Raab
Kun af den sagtnende Dönning
Som Ingen har Ord for Nattens Skönhed

: | |
 
     

classic-online@bk.ru