Оригинальное название — «Fem Digte af John Paulsen».
Автор текста — Юн Паульсен.
1. Et Håb
2. Jeg reiste en deilig Sommerkvæld
3. De Ærgjerrige
4. Med en Primula veris
5....Читать дальше
Симфонический оркестр BBC
Оригинальное название — «Fem Digte af John Paulsen».
Скачать нотыАвтор текста — Юн Паульсен. 1. Et Håb 2. Jeg reiste en deilig Sommerkvæld 3. De Ærgjerrige 4. Med en Primula veris 5. På Skogstien No. 1, Et Håb No. 2, Jeg reiste en deilig sommerkvæld No. 3, Den ærgjerrige No. 4, Med en primula veris No. 5, På skogstien Оригинальные вокальные тексты 1. Et Håb — Юн Улаф Паульсен Jeg kunde juble for alle Vinde min Glæde ud! Vil man den forstå? Nei, bedst jeg varsomt den lukker inde her hos mig selv i mit Hjertes Vrå. Mit Hjerte brænder, det bæver, banker i Takten, o, til en Jubelsang! Mit Hoved gløder af Vårens Tanker. Hvor vild og lystelig deres Gang. Foran mit Øre det bruser, sjunger som Tonerne fra et Englekor. Med tusind sladrende, søde Tunger, det røber mig, hvad i Fremtid bor. Ak! tør jeg tro det! Jeg vil så gjerne. Hvor Håbet flammer og kaster Skin! Ud fra det tause, det dunkle Fjerne en Stjerne stråler - og det er min! 2. Jeg rejste en dejlig Sommerkvæld — Юн Улаф Паульсен Jeg rejste en dejlig Sommerkvæld Igjennem en ensom Dal. Så blankt stod Fjeldet ved Solfadstid Og blå var Fjorden og grøn hver Lid, Mens Sommerluften og Birkeduften strøg om mig blid. En rankvokst Jente med røde Bånd Om Flettens vægtige Guld, På Vangen sad med sit Strikketøj. En Flok af Gjeder om hende fløj, Den Vogter stille, mens Elv og Kilde gled uden Støj. Hvad mon hun tænkte den Jente rank I Somrens drømmende Kvæld? Alene, ene i Dalen trang! Mon Længslen ej over Fjeld sig svang? Tys, Luren svarer! Mod Fjeldet farer en Vemodsklang. 3. Den Ærgjerige — Юн Улаф Паульсен I Haven her du hvisked engang, jeg var dig kjær. Nu ser du bort og tier: Du elsker mig ej mer. Du fulgte Ærens Stjerne og glemte Dalens Fred. Du steg i gyldne Sale men jeg var ikke med! Kan Æren vel opveje et Hjertes ømme Tro! Alt har du nu, min Elskte, kun ikke Hjertets Ro! Jeg skal ej for dig skygge din Stjernehimmels Hvælv. Vel tabte jeg min Lykke; men du har tabt dig selv! 4. Med en primulaveris — Юн Улаф Паульсен Du Vårens milde, skjønne Barn, tag Vårens første Blomme, og kast den ej, fordi du ved, at Somrens Roser komme. Ak, vist er Somren lys og smuk og rig er Livets Høst, men Våren er den dejligste med Elskovs Leg og Lyst. Og du og jeg, min ranke Mø, står jo i Vårens Rødme! Så tag da min Blomst, men giv igjen dit unge Hjertes Sødme. 5. På Skogstien — Юн Улаф Паульсен Sig, husker du i Sommer, hvor her vi vandred tidt? Hvert Blad var grønt som Håbet, hvert Vinddrag solskinsblidt. Nu Løvet suser falmet henover blomstløs Jord, Og i de nøgne Grene højt sukker Stormens Kor. Ak, var det blot Naturen, som kold sig svøbte ind, Men du, min Ven, du også som den har skiftet Sind! Х Свернуть 
|
||
